OM HOLDET
Du inviteres til Yoga Fit, som er inspireret af Hatha-yoga, men der kan også indgå øvelser fra Effekt samt Pilates.
Hatha-yoga er en basal yogapraksis, der indeholder klassiske yogaøvelser, meditation og vejrtrækningsøvelser. Hatha-yoga har fokus på korrekt udførte øvelser efter kroppens formåen.
Du vil gennem træningen få: Bedre kropsbevidsthed, blive mere smidig, forbedre din balance, øge din koncentration, blive stærkere samt få bevidsthed om din respiration i hvile og under arbejde.
Har du lette ryg-gener, stive hofter eller lignende, er dette hold optimalt for dig. Kontakt dog underviseren for yderligere information.
Med udgangspunkt i yogaens åndedræt og kropslåse arbejder vi med smidighed, styrkende øvelser og til sidst en kort afspænding. En typisk træning vil forløbe således: Opvarmning, solhilsen, core-træning, rygtræning, stående øvelser, siddende og liggende øvelser samt afspænding.
Vi træner i fleksibelt, men tætsiddende tøj, og der trænes på bare fødder.
Du skal selv medbringe en pude samt et tæppe og meget gerne din egen yogamåtte.
Holdet er for både mænd og kvinder. Du behøver ikke være smidig for at deltage på holdet.

Har du spørgsmål til holdet er du velkommen til at kontakte mig på Dorrit.larsen45@gmail.com eller 4061 6212.

Glæder mig til at se dig på holdet.

Dorrit